Beskeder

Om beskeder

Beskeder kan sendes som invitationer og påmindelser. Du kan oprette beskeder til en enkelt undersøgelse og bruge dem som skabeloner til andre. Hvis du f.eks. opretter en invitationsbesked til Undersøgelse 1 og vil genbruge designet eller teksten til en besked til Undersøgelse 2, kan du genbruge den og ændre teksten og/eller designet.

Opret beskeder

For at oprette en besked, som du vil bruge som en undersøgelsesinvitation eller påmindelse, skal du blot gøre følgende: 

  1. Gå til din undersøgelse, og vælg svar i sidemenuen.
  2. Klik på menuen indstillinger, og klik på beskeder.
  3. Klik på knappen Opret besked.
  4. Giv din besked et navn.
  5. Nu har du følgende muligheder:
    • Start fra bunden. Vælg denne mulighed, hvis du vil starte fra nul.
    • Standardbeskeder. Her finder du færdige beskeder, som du, hvis du vil, kan bruge som inspiration, da du kan redigere dem, så de passer til dine behov.
    • Dine beskeder. Har du oprettet en besked til en anden undersøgelse, og vil du gerne genbruge designet? Søg så først efter undersøgelsen og derefter beskeden. Du kan redigere teksten og designet senere.
  6. Klik på næste.
  7. Rediger overskriften, åbningsteksten, knappen og afslutningsteksten.

    Brug flettefelter til at personalisere dine beskeder.

  8. Klik på næste. Hvis du har flere sprog i din undersøgelse, gennemgår du alle sprog, før du når til trin 9.
  9. Tilføj et billede, og ændr knappernes farve og skrifttype i din invitation. Du kan også vælge at centrere din tekst.
  10. Når du er færdig, skal du klikke på tilføj.

Du kan nu bruge denne besked, når du inviterer respondenter via e-mail eller Digital Post

Flettefelter i beskeder

Du kan bruge flettefelter til at personalisere dine undersøgelsesinvitationer ved at tilføje baggrundsoplysninger om dine respondenter, såsom navn, afdeling eller bopælsby, til dine beskeder.

Du kan tilføje flettefelter til beskedens overskrift, åbningstekst og afslutningstekst. Alt, du skal gøre, er:

  1. Klik på rullemenuen flet der, hvor du vil flette en baggrundsvariabel ind.
  2. Vælg den variabel, du vil flette ind.
  3. Variablen bliver nu en del af din besked, og de tilhørende data flettes ind, når du sender beskeden som en invitation eller påmindelse.

Du kan flette systemets baggrundsvariabler ind, samt alle dem, du selv har oprettet. Følgende er de systembaggrundsvariabler, du kan flette ind i beskeder:

  • [FIRSTNAME] [LASTNAME]: Din respondents for- og efternavn flettes ind.
  • [SURVEY_LINK]: Dette flettefelt indsætter respondentens unikke og direkte link til undersøgelsen. Invitationsmailen skal indeholde dette link.
  • [PROJECTID] & [PASSWORD]: Dette indsætter din undersøgelses ID, og hver respondent får sin egen adgangskode. Disse flettefelter er nyttige, når respondenter på grund af systemproblemer ikke kan få adgang til undersøgelseslinket. Det er op til dig, om du vil have disse oplysninger med i e-mailinvitationen.
  • [REFUSE_LINK]: Dette indsætter et link, som giver respondenterne mulighed for at afvise at deltage i undersøgelsen. Ved at klikke på dette link bliver respondenten afmeldt undersøgelsen. Du behøver ikke at inkludere dette i din e-mailinvitation.

Rediger beskeder

For at redigere dine beskeder skal du:

  1. Gå til din undersøgelse, og vælg svar i sidemenuen.
  2. Klik på menuen indstillinger, og klik på beskeder.
  3. Klik på den besked, du vil redigere.
  4. Hvis du vil redigere designet, skal du vælge design. Hvis du vil redigere sproget, skal du vælge det sprog, du vil redigere.
  5. Foretag dine ændringer, og de gemmes automatisk.