Om spørgsmålstypen Matrice – vurderingsskala
Et Matrice – vurderingsskala-spørgsmål består af underspørgsmål, der vises samlet i en matrice. Respondenterne besvarer alle underspørgsmål på den samme skala. Når du måler holdninger og meninger, anbefaler vi en skala fra 1 til 5 med svarmuligheden "Ved ikke" eller "Ikke relevant".
Tilføj et Matrice – vurderingsskala-spørgsmål
Sådan tilføjer du et Matrice – vurderingsskala-spørgsmål:
- Gå til din undersøgelse, klik på ikonet Tilføj undersøgelseselement, og vælg Spørgsmål.
- Vælg Matrice – vurderingsskala, og klik på Næste.
-
Indtast dit spørgsmål, og tilpas typografien med fed, kursiv eller understregning.
Brug rullemenuen med fletfelter til at indsætte respondenternes baggrundsoplysninger eller deres svar på tidligere spørgsmål.
Spørgsmålsteksten må højst indeholde 250 tegn.
-
Tilføj de ønskede underspørgsmål. Du kan kopiere, flytte og slette dem via handlingsmenuen.
Tryk på Enter for at tilføje et nyt underspørgsmål i stedet for at klikke på knappen til at tilføje underspørgsmål.
Hvis underspørgsmålene findes i et eksternt dokument, f.eks. Word, kan du kopiere og indsætte dem samlet.
- Definer skalaen. Du har følgende muligheder:
- Trin: Vælg antallet af trin på skalaen. Som standard begynder alle skalaer ved 1. Vælger du fem trin, går skalaen derfor fra 1 til 5.
- Omvendt skala: Aktivér indstillingen, hvis skalaen skal vises fra f.eks. 5 til 1 i stedet for fra 1 til 5.
- Start fra nul: Aktivér indstillingen, hvis skalaen skal begynde ved 0.
- "Ved ikke" eller "Ikke relevant": Aktivér indstillingen for at tilføje en af disse svarmuligheder. Svarmuligheden udelades automatisk fra beregningen af gennemsnit i rapporter.
- Under svarmuligheder kan du tilføje etiketter til skalaen.
- Klik på Næste, når du er tilfreds med spørgsmålet.
- Konfigurer spørgsmålets indstillinger:
- Kræv svar: Indstillingen er aktiveret som standard. Deaktivér den, hvis spørgsmålet ikke skal være obligatorisk.
- Randomiser underspørgsmål: Indstillingen sikrer, at underspørgsmålene ikke vises i samme rækkefølge for alle respondenter.
- Layout (knapskala): Vælg, hvordan svarmulighederne skal vises for respondenterne. Knapskala er standardlayoutet, men du kan også vælge radioknapper, smileys eller ikoner. Smileys kan bruge tekstfarven eller skalafarverne, og ikoner kan vises som hjerter eller stjerner.
- Klik på Tilføj, når du har færdiggjort spørgsmålet og tilpasset indstillingerne.
Matrice – vurderingsskala i downloadede svardata
Du kan downloade besvarelser fra Enalyzer for at analysere dem i anden software, dele dem med dit team eller importere dem i en anden Enalyzer-undersøgelse.
I de downloadede svardata opdeles et Matrice – vurderingsskala-spørgsmål, så hvert underspørgsmål får sin egen kolonne. Kolonneoverskriften har formatet "Spørgsmålsnummer_Underspørgsmålsnummer", så du kan se, hvilket spørgsmål og underspørgsmål kolonnen henviser til. I eksemplet nedenfor er kolonneoverskriften "14_1".
Som standard vises værdien for den valgte svarmulighed i hver respondents række. Du kan ændre outputformatet. Læs mere om dataformater.
Matrice – vurderingsskala i rapporter
Du kan visualisere de indsamlede data fra Matrice – vurderingsskala-spørgsmål i dine rapporter. Følgende graftyper er tilgængelige:
- Frekvens
- Sammenligning (kun for underspørgsmål, ikke for hele matricen)
- Tidsserie (kun for underspørgsmål, ikke for hele matricen)
- Top/Bund (kun for underspørgsmål, ikke for hele matricen)
- Temaoversigter (kun for hele matricen, ikke for de enkelte underspørgsmål)
- Optællingsgrafer (kun for underspørgsmål, ikke for hele matricen)
Svarmulighederne "Ved ikke" og "Ikke relevant" udelades fra beregningen af gennemsnit for Matrice – vurderingsskala-spørgsmål i rapporter.
Du kan ikke oprette rapportfiltre baseret på Matrice – flervalgsspørgsmål.